6.04 Struktur for basisundervisningen (modtagelsesklasser, udvidede modtagelses-klasser og hold)

Se bilag 2.01 Antal skoler og omfang pr august 2017. De enkelte tilbud er beskrevet under feltet Bemærkninger.
Besluttet: Børne- og Ungeudvalget den 19. marts 2007
.

 

Skolechefen bemyndiges til at dimensionere antallet af modtagelsesklasser og modtagelseshold. Bemyndigelsen er indskrevet i bilag 1.12.
Besluttet: Børne- og Ungeudvalget den 5. maj 2015


Justeringer af praksis vedr. nyankomne ikke dansktalende elever

  • Skægkærskolen og Hvinningdalskolen møder nyankomne familier med en indstilling til, at eleven, hvis det er et ønske fra familiens side, forbliver på skolen efter endt ophold i modtagelsesklassen.
  • Familierne vil oftest have bopæl i et andet skoledistrikt.
  • Sølystskolen og Dybkærskolen/Gødvadskolen modtager alene nyankomne elever bosiddende i eget skoledistrikt.
  • Fårvang Skole og Kjellerup Skole fortsætter den nuværende praksis.
  • Alle nyankomne elever sprogvurderes, hvis de opholder sig mere end et år i modtagelsesklassen
  • Hurtigere tilknytning til almenundervisningen – fagligt og socialt, f.eks. ved tildeling af klassemakker
  • Hurtigere udslusning til almenklasse, særligt for de yngste elever

Der kan dækkes befordringsudgifter til tosprogede elever, der efter modtagelsesklasseforløbet vil fortsætte skolegang på samme skole.
Besluttet: Børne- og Ungeudvalget den 3. maj 2016

I forbindelse med et Udviklings- og vejledningsforløb i samarbejde med Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling vurderes, om der er behov for yderligere justeringer. En endelig ramme for undervisning af nyankomne elever i Silkeborg Kommune præsenteres for udvalget i foråret 2017.