3.01 Tildeling af resurser til undervisning

Silkeborg Kommunes styringsmodel bygger på aftalestyring mellem de fire forskellige niveauer i organisationen: Byråd, Fagudvalg, Bevillinger (afdelinger) og Institutioner. Silkeborg Kommune har indført Den kommunale kvalitetsmodel.

Mål, indsatser og handlinger fastlægges ud fra de bærende værdier og principper: dialog, kvalitet, dynamik, sammenhæng, effektivitet og enkelhed.

Skoleafdelingen og skolen afholder et årligt dialogmøde om kvalitetsmodellen.

I Silkeborg Kommune er der lønsumsstyring. Det betyder, at et personalebudget tildeles som et kronebeløb, og at lederen skal styre sit personaleforbrug i forhold til kronebeløbet.

Lønsumsstyring giver i en større eller mindre udstrækning lederne mulighed for at disponere over lønmidlerne ud fra en afvejning af, hvilket personale, der løser opgaverne bedst i forhold til de rammer og krav der stilles.

Tildelingen af resurser til skolerne fremgår af budgetforudsætningerne for det budgetår, som udgør første del af et skoleår. Budgetforudsætningerne vedr. konto 03.22.01 findes på Silkeborg Kommunes hjemmeside i det godkendte budget ultimo hvert kalenderår.

I budgettets sidste sider findes de gældende regler for økonomisk decentralisering.

Der findes, afhængig af Silkeborg Kommunes økonomiske situation, centrale puljer, hvorfra der fordeles midler til skolerne ud fra forskellige, fastlagte kriterier. Se budgetforudsætningerne vedr. konto 03.22.01.