2.06 Udskoling

Udskolingen skal udvikles med afsæt i følgende pejlemærker:
  • Udskolingen skal være motiverende, således at de unges lyst til at lære fastholdes og udvikles.
  • Udskolingen skal kvalificere elevernes valg af ungdomsuddannelser via variation af udskolingens fagrække.
  • Undervisningen i udskolingen skal være anvendelsesorienteret og præget af inspirerende samarbejde med ungdomsuddannelserne og erhvervslivet.

Det er en ambition, at der arbejdes med etablering af profillinjer på overbygningsskoler.
Besluttet: Børne- og Ungeudvalget den 14. juni 2016, Silkeborg Byråd den 27. juni 2016

Børne- og Ungeudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget har besluttet et fælles bevillingsmål om, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse (se bevillingsaftale for 2017, s. 93 ff). Udvalgene har afholdt et fællesmøde med henblik på at drøfte handlemuligheder, som fremmer, at flere begynder på en erhvervsuddannelse.
Drøftet: Børne- og Ungeudvalget den 2. maj 2017

Børne- og Ungeudvalget orienteres om Ungekoordinationsudvalgets nye fundament, som skal kvalificere rammerne for, at Udvalget kan styrke koordineringen og udviklingen af den tværgående ungeindsats. Ungekoordinationsudvalget har desuden udarbejdet forslag til tværgående bevillingsmål på ungeområdet for at styrke den politiske forankring af ungeindsatsen.
Orienteret: Børne- og Ungeudvalget den 6. juni 2017

Beslutning om delegation af kompetence til godkendelse af valgfag, der ligger udenfor valgfagsrækken

Kompetencen til at godkende nye valgfag som forsøgsordning eller som permanent tilbud på den enkelte skole delegeres til skolechefen.

For at sikre kvaliteten af valgfagstilbuddet i forbindelse med udbud af nye valgfag skal skolerne følge Undervisningsministeriets retningslinjer for etablering af nye valgfag.

Besluttet: Byrådet den 28. august 2017